Nordhavnsgade 1
Århus, Midtjylland 8000

Pligten kalder

Hvad sker der, når en journalist på DR2 og en biokemiker med speciale i røntgenkrystallografi mødes? Svaret er, at de mødes omkring et orgel for at genoplive gårdsangertraditionen.

Sådan var sceneriet kort fortalt, da Johan Olsen, biokemiker og forsanger i Magtens Korridorer, mødte journalist, foredragsholder og musiker Torben Steno. De to har samarbejdet med producer Thomas Blachman og violinist Kristine Algots om udgivelsen af ”Pligten kalder, som udkom i 2007. Johan Olsen har leveret tekster og sangstemme, mens Steno har stået for akkompagnement med sit orgelspil i fællesskab med Algots violinspil og Blachmans rytmer og beats.

Gypsies

Vær beredt på at finde danseskoene frem, når Gypsies indtager scenen. Med deres unikke lyd og fantastiske liveshow er de garanter for en koncert, som du umuligt kan stå stille til. Gypsies koncerter har ført dem ud i den store verden til Canada, USA, Tyskland, Færøerne, Spanien og Storbritannien, og de har opvarmet for imponerende kunstnere som Fugees og The Game.

Det århusianske band Gypsies udgav i november 2005 en EP, som september 2007 efterfølges af deres debutalbum ”One hand up”, hvorfra den første single ”Underground” måske allerede har fundet vej til dine højtalere. Gruppens lyd er af en international karakter med deres blanding af moderne rap, RnB og rock, hvilket samlet set giver en unik lyd.

De seks medlemmer i Gypsies er: Shaka Loveless (vokal og rap), Ronco Kissi (vokal og rap), Lasse Boman (guitar), Andreas Hagedorn (keyboard), Peter Blonde (bass) og Birk Nevel (trommer).

Official Website: http://www.studenterhusaarhus.dk/?q=da/node/1247

Added by Ms. Milla on September 9, 2007

Interested 1